Ad Banner

Nyheder

Silent Hill: Ascension reagerer efter fans bombarderer chatten med beskeder om sæd

Af Daniel Kaae
3 november, 2023

Silent Hill Ascension har fået en meget slem modtagelse i gaming communitiet, og har set sig nødsaget til at tage drastiske beslutninger.

Efter næsten 10 års ventetid er der endelig kommet et nyt Silent Hill-spil, med undertitlen Ascension. Communitiet for netop denne spilserie er meget passionerede, og har reageret meget negativt på Ascensions mikrotranstationer.

Spillet fungerer som en form for interaktiv tv-serie, hvor seere kan følge med live og påvirke spillets historie. De kan også deltage i en chat, og det er denne funktion, som holdet bag Ascension har været nødt til at slå fra.

For en stor gruppe seere rottede sig nemlig sammen, og bombarderede chatten med beskeder om at få Hideo Kojimas sæd i deres maver. Således skriver Kotaku. Hvorfor gjorde de det? Se først et eksempel på, hvad der skete:

En forklaring kan være, at der ikke har været en Silent Hill relateret udgivelse siden P.T., som var en spilbar teaser for et kommende spil, som skulle hedder ‘Silent Hills’. Spillet skulle skabes i et samarbejde mellem Hideo Kojima og Guillermo Del Toro og have Norman Reedus i hovedrollen. Men inden det nåede at udkomme kom der knas i forholdet mellem Konami og Kojima, hvilket resulterede i, at Kojima forlod Konami og Silent Hills blev cancelled.

Af denne grund har Hideo Kojima en særlig status blandt fans af Silent Hill, da mange følte, at de blev frarøvet det, som kunne have været en fantastisk udgivelse i spilserien. Så i chatten for Ascenscion, som viste sig ikke at være det spil som fans havde håbet på, var der en oplagt mulighed for at straffe Konami og trolle dem.

Responsen fra folkene bag spillet har været (udover at lukke chatten), at der skal flere moderationsmuligheder til. I den kommende tid vil det derfor kun være muligt at sende ‘stickers’ og, måske, emojis.

Der er flere Silent Hill titler på vej. En af de mest spændende er et remake af Silent Hill 2, som er under udvikling af Team Blooper, der også har lavet The Medium.






© Copyright - arkaden.dk