Arkaden Podcast

Ny episode af Arkaden – Med Subway Surfers adm. direktør

Af Kasper Pedersen
18 oktober, 2023

I denne uge har Arkaden endnu en gang besøg af en virkelig spændende personlighed inden for spilbranchen. Vi har nemlig besøg af ingen anden end Mathias Gredal Nørvig, som er adm. direktør på Sybo, udvikleren bag et af Danmarks største spilhits, Subway Surfers.

Mathias er særligt interessant i denne uge. For tilbage til sidste år blev Sybo solgt for et stort milliardbeløb, og da ugens største nyhed nemlig er, at Microsoft endelig officielt har købt Activision Blizzard (for et endnu større milliardbeløb), så er det enormt nærliggende og vildt interessant, at høre Mathias holdninger, og ikke mindst erfaringer med sådan et køb.

Lyt med når Mathias deler ud af sin viden, samt fortæller om sin og Sybo’s rejse. Han fortæller også om hans meget ambitiøse målsætning. Han mener nemlig at Sybo skal hjælpe med at gøre verden til et bedre sted, og vi taler om hvordan et computerspil kan hjælpe med det. 

Vi diskuterer som altid også alle ugens største nyheder inden for spilverdenen. I denne uge taler vi blandt andet om: 

– Microsoft køber officielt Activision Blizzard

– Xbox byder ABK velkommen til familien

– Phil Spencer rækker hånden ud til Nintendo og PlayStation fans

– Pete Hines forlader Bethesda efter 24 år

– Assassins Creed er Ubisofts største titel for denne konsol generation

Og meget, meget mere. Du kan som altid lytte til vores podcast på følgende platforme: Iphone, Spotify og Google.

Tusind tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk